1 / 9

2 / 9
3 / 9

4 / 9

5 / 9

6 / 9

7 / 9

8 / 9

9 / 9
Guidet Ø-tur i Geoparken
DK
Dansk
Tag med os på en uforglemmelig tur til den idylliske ø Avernakø.
-
Guidet Ø-tur til hjertet af Geoparken - Avernakø I vil sammen med vores lokale guide opleve vores herlige ø og høre spændende fortællinger. Mens I tager en gåtur på en nøje udvalgt rute (ca. 5 km.) på Avernakø med mulighed for at nyde det smukke landskab. Her får du chancen for at opleve et udvalgt Geospot - Nemlig Avernakø. - Dansk frokostbuffet med anstrøg af ø på Avernakø Landhotel Efter gåturen kan du nyde en lækker dansk frokostbuffet. Smag på vores hjemmelavede retter, der er tilberedt med friske, lokale råvarer. Du kan nyde kaffen i vores hyggelige have og opleve den rolige atmosfære eller trække inden døre i den nostalgiske Skolestuen.-
Programmet for dagen- Kl. 10.00: Færgen til Avernakø afgår fra Faaborg Havn, Kanalvej 13, 5600 Faaborg. Færgeturen er en helt enestående mulighed for at opleve Geoparken på nært hold, da sejlturen tager dig forbi Dyreborg, Bjørnø og ligger til på Lyø på vejen mod Avernakø. Der findes kort og forskellige materialer over området på færgen.
- Kl. 11.10: Ankomst og modtagelse på Avernakø Havn. Derefter følger en guidet gåtur på øen. Undervejs oplever vi øens fantastiske natur og guiden vil fortælle om både ø-livet anno 2025, øens dyreliv, historien, og selvfølgelig seværdigheder. Vi besøger også øens kirke. Gåturen strækker sig over cirka 5,5 km.
- Kl. 13.15: Nyd en dansk frokostbuffet med klassiske retter som: tarteletter, sild og æg, æbleflæsk, lun leverpostej og pålægsfad. Efter frokosten serveres kaffe og småkager, alt er hjemmelavet med et anstrøg af ø.
- Kl. 14.40: Tiden er kommet til at vende tilbage mod havnen, hvor færgen sejler kl. 15.10.
-
Her kan du læse mere om Geospottet Avernakø som du skal ud og opleve. Her kan du læse mere om Avernakø som et dejligt sted at besøge og bo.-
Kontaktinformationer Gitte Sørensen, Avernakø Landhotel. Tlf. nr.: +4522578685. (modtager ikke SMS). E-mail: kontakt@avernakoelandhotel.dk Her kan du læse om Avernakø Landhotel, hvor du kommer til at spise frokost.Hvad er inkluderet?
- Guidet gåtur på Avernakø
- Frokostbuffet på Avernakø Landhotel
- Kaffe og småkager
Praktisk information
- Hele oplevelsen kan klares i bil, således at man kan tage en bil med til evt. dårligt gående.
- Gode vandresko anbefales.
- Max 20 deltagere pr. guidet tur. (min. 10 deltagere) Du får besked to dage forinden hvorvidt turen gennemføres. Hvis der er under 10 deltagere, bliver turen aflyst.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.

Om Avernakø Landhotel
Avernakø Landhotel stræber efter at skabe enestående og mindeværdige oplevelser for vores gæster. Vi er dedikerede til at tilbyde et fristed fra hverdagen, hvor gæsterne kan slappe af, genopdage naturen og skabe varige minder med deres kære. Avernakø Landhotel er indbegrebet af natur, ro og nærvær. Vi tilbyder overnatning, restaurant, bar, have og livsvarige minder i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Ø-hav.
Geoparken fortæller historien om en dramatisk havstigning i slutningen af sidste istid, og om hvordan isen skabte et helt særligt landskab, der har defineret områdets natur og kultur gennem 10.000 år.
Vi elsker vores Geopark og derfor er turene her også med tema omkring øerne og naturen som bestemt er værd at opleve!